jeg er så ked af det for tiden. jeg tror det er vejret, men det er lidt som om, at jeg bare ikke kan holde til mere lort nu. det bliver aldrig nogensinde anderledes før jeg kommer væk her fra. jeg orker ikke mere egoisme og jeg orker ikke at være ligegyldig længere. jeg tror aldrig jeg har følt mig så ligegyldig en eksistens som jeg gjorde i dag. min egen mor glemte mig. min skole går af helveds til, mit helbred er lort og jeg savner at 'have venner', hvis man kan sige det sådan. folk vokser fra hinanden, men jeg synes ikke du kan være det her bekendt. du skal ikke glemme mig helt fordi du har fået en ny ven. igen, som sagt, så er det hele noget lort, og jeg vil bare gerne.. have noget mere end min seng at se frem til i løbet af dagen.

jeg er stadig arbejdsløs, jeg har nok.. 40% fravær i skolen pga. sygdom, og jeg er så bange for at der er noget alvorligt galt med mig. jeg kan ikke overskue noget mere. bare det at tænde computeren var en kamp eftersom den har været slukket i tre dage. jeg vil gerne have det hele var som for et par måneder siden, hvor jeg også var utilfreds, men ikke ked af det. og forskellen er så stor. lige nu.. er forskellen enorm. for jeg var faktisk glad. jeg havde alt jeg skulle bruge. indenfor den sidste måned jeg har været igennem så meget. jeg ser det som om jeg ikke har nogen far mere, for da det gik op for mig, hvor meget jeg ikke kan fordrage den mand, da mistede jeg alle følelser for ham. min mor er mere egoistisk end nogensinde, og min søskende er just heller ikke det jeg kan bruge allermest. jeg har ikke penge til at tage med på studietur til marts, og det driver mig til vanvid, at jeg nok heller ikke får penge til det. for min mor har ikke tænkt sig at hjælpe mig. så hvad kan man sige?

jeg hedder sebastian. min september måned i 2009 var det værste der nogensinde har hændt mig.