|
|
|
tirsdag den 18. august 2009 Jeg har lyst.
jeg hedder sebastian. jeg er uundværlig mens jeg er uden nogen betydning for de fleste mennesker, jeg møder på min vej. jeg tror på, at jeg ikke laver nogen som helst form for forskel i menneskers liv, udover ét menneske. jeg tror på, at ingen hunkøn vil have noget med mig at gøre, fordi jeg ikke er vant til den form for 'accept'. for når jeg endelig har oplevet det, så har det været løgn og indbildning. jeg bilder mig selv ind, at nogen finder mig attraktiv - finder ud af, at det passer - for derefter at opføre mig som en idiot. jeg bilder mig selv ind, at piger laver grin med mig, når de siger, at de er 'interesseret' i mig. jeg lægger hver dag skjul på 80% af de ting jeg gerne vil sige - herunder handler det mest om jokes, tanker og faglige ting. jeg har svært ved, at tro på, at jeg kan gennemføre min gymnasielle uddannelse - tilgengæld er jeg stolt af mig selv for endelig, at lave lektier til hver time. jeg er et konkurrence menneske - jeg er konstant i konkurrence med mig selv, og jeg er min værste konkurrent. jeg er sløset, og jeg giver altid op til sidst. jeg har ikke noget arbejde længere. jeg brokker mig rigtig meget - og der er altid et eller andet galt med mig. jeg er træt, og jeg tør ikke lukke andre mennesker ind i mit liv. jeg hader at være sårbar, men jeg elsker at være åben overfor andre. jeg har mange bekendte - folk som kunne være mine bedste venner, men jeg giver dem ikke chancen. jeg er bange for andre mennesker synes jeg er mærkelig. men jeg har lært, at acceptere, at jeg ikke er så speciel i forhold til andre - jeg undrer mig bare over andre ting end den gennemsnitlige dansker. jeg vil være en anden person - jeg er ikke tilfreds med, at jeg ikke kan være menneskelig omkring andre. jeg er ikke tilfreds med, at jeg ikke snakker med folkene i min klasse, fordi jeg ikke tror de kan lide mig. og sidst men ikke mindst: jeg vil ikke have min moder ikke kan acceptere mig, så et eller andet skal ændres. min to do list for resten af året: 1. lære at holde styr på mit værelse mere end 2 dage af gangen 2. blive mindre fjern overfor andre, og ikke lade som om jeg ved hvad folk tænker de sidste to dage har været forfærdelige. jeg aner ikke hvorfor jeg er så ked af det, det eneste jeg har lyst til, er, at ligge i min seng og komme over det. men i det mindste skal jeg lave noget i weekenden med nogle stykker fra min klasse, så bliver vi i det mindste lidt bedre venner. at Cecilie sagde til mig, at jeg altid var så velformuleret, og man altid gad at lytte på mig, når jeg havde noget, at sige i klassen, reddede min dag lidt. det gjorde mig virkelig glad, at vide, at jeg ikke er en total fiasko, these days. jeg gider ikke skrive hvad jeg har lavet i dag. det er alligevel bare hvad jeg altid laver, og jeg kan ikke huske det meste alligevel. så jeg vil læse engelsk, ryge en smøg og gå i seng. gider ikke være vågen længere når jeg kan sove. så håber jeg, at jeg vågner op og er glad. |
About
midt i alt det ubrugelige, det unødvendige og det evigt betydende, så løfter jeg hovedet og lader mine tanker vandre hen til et andet sted. jeg er en drømmer, en drømmer med masser af fantasi. og denne fantasi bruger jeg ikke til andet, end at komme med underlige filosofiske tanker, underholde mine venner og bekendte med det ligegyldige ævl som jeg driver mine samtaler af, og forgæves analyserer de spetakulære drømme jeg bruger nætterne på. jeg er endnu et individ som ejer en masse produceret ipod nano, og stadig føler mig speciel når jeg tager den op af lommen, selvom alle under 20 i bussen har en magen til - bare i en anden farve.Tunes
Sebastian
acceptance@live.dk. som du nok finder ud af, så blogger jeg meget. og min blog er min baby, det er her jeg holder styr på tingene, og lader mine minder gå hen. min blog er højest sandsynligt kedelig at læse. now you got your warning. |