Blogging er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser

hold nu kæft, sebastian.

jeg er i sådan et dårligt humør lige nu. jeg er virkelig ked af det - og jeg aner ikke hvorfor. men jeg indså, da jeg stod og røg, at jeg virkelig føler mig ensom for tiden. jeg tør ikke kontakte folk for at de skal være sammen med mig fordi jeg ikke tror på de vil. jeg kan ikke tage stilling til hvem der kan lide mig og hvem der ikke kan. og hvorfor skal de kunne lide mig når jeg ikke selv kan? min egen afvisning overfor dem går udover mig selv. så bliver det præcis som jeg ikke ønsker. jeg stod og tænkte tilbage på min sommer. den har været lidt bedre end sidste år fordi jeg har arbejdet i stedet for at ligge i min seng. men sandheden er, at jeg ikke har haft en 'fed' sommer siden 2007. både 08 og 09 har handlet om ingenting. absolut ingenting. sidste år var jeg ikke til én eneste fest eller sammen med nogen udover én. selv til jelling, roskilde og samsø var jeg afvisende overfor andre undtaget en. og hende har jeg ikke snakket med siden. hvorfor er det at jeg knytter mig så hårdt til én person og ikke lukker andre ind på samme måde? jeg har én person som tilgengæld er det bedste jeg ved. men hvad nytter det, når den person ikke er hjemme, og jeg er desperat efter selskab? jeg har dog indset, at jeg har nogle personer i mit liv, som jeg VED jeg kan blive rigtig gode venner med, da vi har det skønt sammen. men gør jeg noget ved det? nej. jeg venter på de kontakter mig og 'bliver ven' med mig. når jeg kommer i skole igen, så vil jeg ændre mig. ikke drastisk, men bare nok til at være mere imødekommende og åben. lære folk at kende på et nyt plan end bare "hej - hvordan går det" måden. hvor er jeg latterlig at høre på, jeg beklager. jeg lover mig selv nu, at min sommerferie 2010, skal være den bedste sommer jeg nogensinde har haft. jeg vil ud og opleve noget, opleve mennesker og andre steder end bare mit værelse.

jeg er alene hjemme. jeg keder mig så meget - jeg burde være en rebelsk teenager og udnytte jeg er alene hjemme, men nej. jeg sidder og venter på, at min buddy kan komme hjem til mig, og det bliver nok først på tirsdag. og det føles som uendelig langtid. min dag i dag har været unødvendig og kedelig - jeg sov klokken et i går og stod op lidt i 10. tændte min computer, spiste toast, tændte tv'et og gik ned i føtex efter frimærker og sendte et brev. derefter gik jeg hjem igen, spiste fryse pizza med min computer på skødet og det er så det. det er min dag. og hvad kan jeg gøre ved det? ingenting. for endnu en sandhed: det eneste jeg har lyst til er det her. bare sidde og kigge og brokke mig over min kedsomhed. det ville være så meget lettere, hvis jeg havde nogen at brokke mig over, så ville det give mere mening.

i kan vel gætte hvad jeg skal lave næst.