onsdag den 29. juli 2009
klokken ni, sagde du det?
hej blogspot!
jeg har ondt i ryggen, mit arbejde mishandler mig. jeg kan fortælle dig, at en af kokkene sagde til mig, at vi ville være færdige klokken 21, da der kun var 5 reservationer, så vi lukkede simpelthen der. jeg var lykkelig - jeg siger dig, jeg var lykkelig. jeg har stort set ikke sovet i nat, og jeg har ikke brugt tid imin seng. det vil sige, jeg savner den og mit fjernsyn. så, jeg gentager. jeg var fucking lykkelig. men det blev ødelagt, da klokken blev halv ni, og vi begyndte at lukke ned, så tager chefen satme imod en bestilling, selvom han direkte lovede os, at vi var færdige klokken ni. jeg følte mig virkelig, virkelig, virkelig rasende! mest fordi min ryg gjorde ondt, jeg var sur og virkelig sulten. rigtig dårlig blanding. og jeg tror lidt, at vi alle sammen var døende, da klokken nærmede sig ni. jeg var hjemme halv elleve, og lavede ikke andet end at brokke mig over chefen hele vejen hjem, sammen med trine. han havde fået hende til at holde pause inde på hans kontor, så han rigtig kunne lægge an på hende. føj, hvor er det ulækkert! (: men han må da godt lægge an på mig, hvis jeg får mere i løn af det. det sker nok ikke, desværre.

men så da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at online shoppe lidt, så jeg kunne slappe lidt af igen. fik bestilt de sidste sæsoner af lost som jeg mangler og nogle t-shirter. så har jeg også lige brugt 1000kr, men det er fair nok, når man tænker på, at jeg stadig har 1100 kr på min konto. det irriterer mig, at jeg mangler at gå i skole så meget. jeg kan ikke holde op med at tænke på, hvor dejligt det bliver at starte igen. og jeg ved jo at jeg hader det bare en måned efter skolestart. 2.g bliver så forfærdelig. bare det at der er nogle dage til 16.20 dræber mig lidt ved bare idéen om det. men så er jeg heldigvis snart færdig, og så er det skønt. jeg glæder mig også til at se alle de nye der starter, jeg håber virkelig, at der er nogle lækre hunkøn i blandt dem, så jeg har noget at kigge på de næste to år. men hvad kan man forvente af htx? helt ærligt. men i hvert fald, så vil jeg også lige understrege, at vi alle ved, at hvis - HVIS - der er en pige, som er rigtig tiltalende, så tør jeg ikke snakke til hende alligevel. jeg er nemlig den type der står og betragter pæne piger 5 meter væk bag en stolpe. uhyggeligt? ja lidt. jeg er virkelig genert. det er så irriterende, og jeg er altid bange for at blive afvist, så hellere bare betragte dem langtfra og lade dem score alle mine venner i stedet for. yay. jeg hulker helt meget i det her indlæg, jeg ved det godt, men jeg har lyst. og derfor vil jeg forsætte. jeg er så sulten, jeg ved ikke rigtig om jeg kan tillade mig, at gå ud og hente mad nu, for så vækker jeg bare min mor, selvom hun lige gik på toilet. tror godt jeg kan. så skriver jeg lige videre!

jeg føler mig afvist.jeg fik godt nok hentet mad, og jeg har virkelig lyst til/brug for at snakke lige nu, så jeg talte og talte, mens min mor ligger og siger "mmh" og venter på jeg går. hun er min mor - det er meningen hun skal lytte på alt hvad jeg siger med interesse, det kan godt være det er surt, at tænke på, at hun har presset mig ud af hendes vagina, og jeg nu ikke kan stoppe med at tale igen (sådan tænker hun i hvert fald med både min storesøster og lillebror), men hun skal alligevel lytte efter. kræver jeg for meget? er det det?

jeg er så træt af at leve af rugbrød, ris og kødsovs, pasta og kødsovs. det er lidt uretfærdigt, at vi kun får ordenlig mad når michael er her. fy fy skamme, mor. jeg er i et underligt humør i dag. det eneste jeg kan tænke på er.. ingenting. der foregår intet i mit hovede, men alligevel har jeg gået og tænkt på nogle underlige ting hele dagen. ting som jeg vil have sker for mig. (ja, det er kærlighed all over igen, men jeg skriver ikke om det.) ikke sådan noget pussenusse noget, men noget lidenskabligt og skæbnebelagt. og i mine tanker, så var jeg virkelig rig. det var bare en detalje, som jeg synes jeg ville dele. (: et eller andet sted, så hvis jeg var rig og forelskede mig i.. en fattig pige - ville det så ikke være kompliceret? jeg mener, jeg er typen der gerne vil dele og hellere end gerne vil gå på kompromi. så altså, hvis vi nu siger, at jeg skulle betale for husleje - så sørgede hun for madindkøb osv., men må det ikke være svært at vænne sig til? gå fra at have ingenting til at have rigtig meget. jeg tror et eller andet sted, at det stiger en til hovedet, at man går ud og går amok. ligesom jeg selv gør, når jeg pludselig har mange penge imellem hænderne (eller på kortet for den sags skyld.). penge er ikke godt for mennesker - det ødelægger for meget, men hold kæft, hvor er det skønt, at kunne gå ned og købe præcis det man vil have uden at tænke ret meget over prisen.

to afsnit mere, så jeg er færdig.
jeg læste lige mit indlæg igennem (jeg skriver alt for meget, undskyld.) og stoppede brat ved sætningen "jeg er altid bange for at blive afvist, så hellere bare betragte dem langtfra"og tænkte, hvor typisk det er for mig, at træde til side pga. frygt for at blive afvist. egentlig burde jeg bare tage mig sammen, og bare prøve og snakke med nogen andre end dem jeg kender. bare et eksempel: jeg gik på skole med en pige i NI ÅR som jeg var håbløst forelsket i. jeg gjorde aldrig noget ved det, og hun blev ved med at komme til mig, og ville snakke og hun var ligeså vild med lost, som jeg er. og jeg kan huske så tydeligt, at hun spurgte om vi ikke skulle se det sammen en dag, og jeg stod og sagde: "jo! det kan vi godt!" og så fik hun mit nummer, og så da hun skrev til mig, afviste jeg hende. tænk, hvis jeg nu ikke havde gjort det, så ville jeg sikkert have haft en kæreste på det tidspunkt! for jo mere jeg tænker over det, jo mere viste hun, at hun var interesseret i mig. så er det bare ærgerligt at Line kom og ødelagde det hele for mig, hva? men det er egentlig en trist chance, det er mit sommerforsæt. have mod til at snakke med dem som jeg finder interessant - og som udviser interesse for mig. tænk, hvis jeg nu kunne få flere venner.

jeg har ikke mere at skrive om nu, så jeg tror bare jeg vil smutte i seng (når jeg har skrevet på msn i et par timer, måske.) og i nat skal jeg se she's the man. så er min dag fuldendt på godt og ondt.

About
midt i alt det ubrugelige, det unødvendige og det evigt betydende, så løfter jeg hovedet og lader mine tanker vandre hen til et andet sted. jeg er en drømmer, en drømmer med masser af fantasi. og denne fantasi bruger jeg ikke til andet, end at komme med underlige filosofiske tanker, underholde mine venner og bekendte med det ligegyldige ævl som jeg driver mine samtaler af, og forgæves analyserer de spetakulære drømme jeg bruger nætterne på. jeg er endnu et individ som ejer en masse produceret ipod nano, og stadig føler mig speciel når jeg tager den op af lommen, selvom alle under 20 i bussen har en magen til - bare i en anden farve.

Tunes


Sebastian
acceptance@live.dk.
som du nok finder ud af, så blogger jeg meget. og min blog er min baby, det er her jeg holder styr på tingene, og lader mine minder gå hen. min blog er højest sandsynligt kedelig at læse.
now you got your warning.