jeg spekulerer.
uendelig spekulation om ingenting. hvorfor er det sådan?
jeg savner at grine. jeg har ikke grint "ordenligt" siden tirsdag i sidste uge. det værste er næsten, at jeg holder regnskab omkring det. og hvor kan man virkelig mærke når man mangler sådan en simpel ting. man faktisk - så lyver jeg. jeg snakkede også i telefon her for nogle dage siden, hvor jeg grinte ret meget over en lyd Sandra kunne lave. men det er og bliver aldrig det samme, som at sidde sammen med en person og se og høre på deres latter. dog har jeg erfaret, at der skal mere til at få mig til at grine end hvad jeg regnede med. det er ikke ret mange folk, der kan få mig til at grine højlydt og mere end 15 sekunder af gangen. men sjovt nok, så er der to mennesker, som kan få mig til at bryde fuldstændig sammen af grin bare ved at kigge på mig. latter var ikke det jeg ville skrive om, men alligevel så beviser det min kommende pointe. (i øvrigt, hedder det "jeg har ikke grint" eller "jeg har ikke grinet" ?? jeg er i tvivl, og det irriterer mig!)

som sagt, jeg spekulerer. jeg undrer mig. jeg grubler.
det omhandler egentlig først og fremmest en samtale jeg overhørte min mor have igår med Michael. hun sagde og jeg citerer: man finder sin første forelskelse i en ung alder gerne i sin bedste ven." og nu undrer jeg mig. en dag efter hændelsen. har hun ret? forelsker man sig i sin bedste ven? selvfølgelig ikke forelskelse på den måde, hvor man bliver kærester og så videre, men måden hvor man virkelig elsker sin bedste ven. måden hvor man har en hel anden følelse omkring den person end nogen anden, måden hvor man vil gøre alt og droppe alt for personen, og de inderst inde er det eneste man vil være sammen med i længere tid - og det er dén person, som gør, at man får en følelse af, at man kan klare hele verdenen. er det en form for forelskelse? i en vis forstand, så må det jo være det. jeg vil da også godt indrømme, at jeg savner min bedste ven så meget for tiden, fordi han er den eneste jeg gider at bruge min tid sammen med når alt kommer til alt. det er skræmmende, men jeg glæder mig virkelig til han kommer hjem igen, så skal vi til århus. det er en plan i hvert fald - hvad vi skal lave i århus, tror jeg ikke nogen af os ved endnu, men det finder vi vel ud af.

jeg fik set she's the man i går, og jeg blev ikke skuffet, bare heller ikke imponeret. den eneste grund til jeg ikke blev skuffet var nok fordi jeg var færdig af grin, da den rigtige Sebastian Hastings skal spille fodbold. (min færdig af grin modsiger det øverste statement, men i ved godt hvad jeg mener med ovenstående alligevel.) så da filmen var færdig, og jeg var overbevist om, at jeg skulle sove, så kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn, så jeg sov først ved en fire tiden, og vågnede klokken halv to. så efter lidt tid, så fik jeg endelig taget mig sammen til at gå i bad, og så tog jeg natbukser på og en t-shirt og plantede mig foran min computer. her har jeg så siddet siden klokken 14. ca. og nu er klokken halv ni. jeg har oplevet en ting i dag - jeg har nemlig fundet en lil wayne sang, som jeg elsker mere end jeg burde. jeg har hørt den på repeat hele dagen, og den har pt. 64 afspilninger i iTunes. men tror jeg skifter sang lige om lidt, jeg har ikke lyst til at være træt af den endnu. så er der skiftet sang, weeee. sikke en begejstring, hva?

lige nu sidder jeg og venter på min mor kommer hjem, så vi kan få spist de jordbær der står i køleskabet. jeg har gået og taget af dem hele aftenen, og jeg vil gerne ikke gøre det i al hemmelighed. så få hende til at komme nu, så bliver jeg glad (: jeg vil nu gå ud og ryge en cigaret, gå på toilet og bruge resten af min aften på diverse chatsites, og håber jeg finder en eller anden underholdende. forsat god aften!

ps. det her indlæg er ikke ret langt i forhold til de foregående. fremgang!